I en ny serie fortæller arkæolog Erik Johansen nordjydernes historie fra forhistorisk tid og helt op til vore dage.

En lyslevende personlig fortælling om, hvordan nutidens Nordjylland blev til. I 12 tv-afsnit fortælles en sammenhængende og fremadskridende beretning om en spændende del af Danmark – fra forhistorisk tid og frem til vore dage. 

Arkæologen Erik Johansen tager seerne i hånden og guider dem – engageret og vidende - rundt til landskaber, byer, klostre, borge, herregårde og farvande, hvor vigtige begivenheder har været med til at forme Nordjyllands historie. Han besøger hver gang tre forskellige steder i Nordjylland og møder undervejs lokale eksperter, der er med til at fortælle de gode historier.

1000 år i NordJylland. 1
KOMMENDE: Afsnit 2 - Jernalder og vikingetid
Sendes torsdag 16. januar 2014 klokken 19.55 på TV. så Kommer her rundt kl: 22 på denne siden.

Vi skal i dag besøge 3 steder, der fortæller om Nordjylland i jernalderen og vikingetiden – 500 f.Kr. til år 1000. Jern afløser bronze som råstof til våben og redskaber, og det skaber en teknologisk udvikling af stor betydning. Forbindelser til udlandet øges og der strømmer luksusvarer – statusvarer - til landet. Man markerer sin status ved specielle genstande, som kun eliten har adgang til. Gennem hele perioden er landbruget det bærende, men det er absolut ikke stationære samfund. Der sker store ændringer inden for samfundsorganisationen, landsbyer og gårde, magtstrukturer og religion. Hen mod slutningen udvikler der sig et egentligt dansk kongedømme. Det får også stor betydning for Nordjylland. Scenen er nu sat til middelalderen og en ny spiller – den kristne kirke – er på banen.